Gamle maskiner
På fabrikken er der næsten kun maskiner, der daterer tilbage til før 1950. Få af maskinerne, så som glittermaskinen og skæremaskinen, der er i brug i produktionen, er dog af nyere dato.
Man kan dog stadig se de ældre modeller af maskiner, enten på museet eller nede i fabrikshallen. Mange af disse gamle maskiner fungerer stadig, men er simpelthen bare blevet for gamle og slidte. Andre bruger man ikke mere p.g.a. sundheds- og miljøfare.
På papfabrikken stræber man efter, at alle maskinerne stadig skal kunne fungere, men at finde reservedele til maskiner, der kan være næsten 100 år gamle, er sin sag eller helt umuligt.
Dette resulterer i, at nogle af maskinerne bliver brugt som reservedelslager for de andre maskiner.