Pappresse
Pappet indeholder efter papmaskinen ca. 80% vand.
Det færdige pap må kun indeholde ca. 8%, og der kommer pappressen ind i billedet.
Pappressen er en hydraulisk presse, som presser pappet med et tryk på op til 400 ton. Det er meget vigtigt, at pappet bliver stablet på en måde, så der skiftevis bliver lagt ca. 6 lag pap og 1 lag filt, så det ikke bliver til een stor klump pap, når det presses.
Efter pappet er stablet op i en stak, bliver det kørt over i pressen, som presser det ned i ca. halv tykkelse imens vandet fosser ud langs siderne.
Det tager ca. 2 timer før pappet er klar til at blive tørret.