Har du lyst til lidt ud over det sædvanlige, så kom forbi Papfabrikken lørdag den 15. september. Ud over at se fabrikkens enestående produktionsanlæg i fuld sving – så er der mulighed for at smage både vin, øl og ost til tonerne fra Tommy Erlandos Duo.
Fabrikken slår dørene op kl. 10.00 Vinsmagningen er kl. 12 og der er rundvisninger både kl. 11 og 14.
Tommy Erlandos Duo er klar til at underholde med både evergreens og swingmusik fra kl. 12 til 15.
De udsøgte vine leveres af TS Vinnovation i Bjerringbro, mens det er Viborg Bryghus, der kommer med godt øl. De lækre oste kommer fra Ost & Vin I Sct. Mathiasgade.
Og husk, det også er muligt at tage madkurven med og nyde frokosten eller eftermiddagskaffen i det grønne – der er bænke og borde ved fabriksbygningen.
Entre til dette arrangement er pr voksen kr. 80,00.
Vel mødt lørdag den 15. september på Papfabrikken i Bruunshåb.